Det Tidligere Hem’lige Teater, Kjellerupsgade 20, Aalborg

17. April - 1. Maj, 2027


Gander, Newfoundland, på den Canadiske østkyst. Det er en helt almindelig tirsdag, og alt går som det altid har gjort; roligt og stabilt.

Beula dækker ind som vikar for Anette på Gander Skole. Politiofficeren Oz checker at folk ikke kører for hurtigt. Bonnie er på vej hjem fra dyreinternatet. Det eneste unormale er, at vejret er udmærket - på Newfoundland er man vandt til salt, vand, vind og kulde, så når solen skinner, så ved man at det bliver en god dag!

Pludselig stopper alle i hele byen deres hverdag. Radioavisen melder et forfærdeligt terrorangreb i New York. USA er i undtagelsestilstand, og luftrummet er lukket. Og så hører de det - alle passagerfly, som var på vej vestpå over Atlanterhavet, vil bliver redirigeret til at lande i lufthavne uden for USA - og om lidt vil de lande i Gander Lufthavn.

Datoen er d. 11. September, 2001, og snart vil hele verdenen stå på Gander’s dørtærskel.


Om Forestillingen

Come From Away, skrevet af Irene Sankoff og David Hein, er en musical baseret på den ægte historie om hvordan 7000 passagerer fra hele verden strandede på Newfoundland i de østlige Canada, efter at være dirigeret væk fra deres rute efter terror-angrebet d. 11. September, 2001, og er Musicaliber’s næste musical!

Og ja - det er virkelig en musical der foregår lige efter det forfærdelige terror-angreb i New York - men spørger man de mange skuespillere og sangere, som har spillet forestillingen, vil de sige dette: “Come From Away er ikke en “9/11”-historie, det er en “9/12”-historie.”. Det er en historie om at finde hinanden, at lede efter mening og om medmenneskelighed, gæstfrihed og sammenhold, når verdenen er ved at falde sammen.

Forestestillingen er baseret den virkelige “Operation: Yellow Ribbon”, som myndighederne i Canada kaldte det, da 38 fly fra hele verdenen var tvunget til at nødlande i Gander Lufthavn på det afsides Newfoundland. Sange, karakterer og historierne i musicallen er skrevet ud fra vidneberettelser fra de lokale i Gander, men også de “Come-from-aways”, som var på flyene der landede i Gander, og som måtte blive der i fem dage i træk, før de kunne komme hjem.

Det betyder at langt størstedelen af musicallens roller er baseret på virkelige menneskers oplevelser i Gander, en detalje der gør Come From Away en enormt menneskelig musical. Hvor andre musicals er storslåede, tegneserieagtige og karikerede, er Come From Away jordnær, ærlig og følelsesladet. Forestillingen kan beskrives som en “musical-dokumentar”, og det ville ikke være langt fra!


Bag Produktionen

Come From Away har unikke krav, så forbered jer på at se en musical ulig med noget, I før har set Musicaliber opsætte!

Forestillingen har over 90(!) roller, fordelt over 12-16 skuespillere. Alle spiller skiftevis lokale Gander-folk, som gør hvad de kan for at modtage deres mange gæster, og “Come-from-aways” fra de 38 fly, som pludselig står i en ny verden - både i fjerne Newfoundland, men i en verden, der er grebet af frygt og forandring i det nye årtusind. Et karakter-skift sker ved at tage en ny hat på, eller ved at skifte en jakke, og med det samme er skuespilleren en anden!

Modsat vores tidligere forestillinger er Come From Away ret minimalistisk. Vores opsætning kommer til at være uden vægge, uden maleri og pynt - bare lys, en stor scene og en masse stole og et par borde, som med et hurtigt skift kan agere passager-fly, kirkerum, klippesatser og en søvnig “Tim Hortons”-café.

Musisk er Come From Away inspireret af irsk folkemusik, som bringer historien tæt på vinden og vejret. Vores band vil være på scenen, og deltager endda i nogle af de mere festlige scener!

Med så mange roller, vil cast og band næsten konstant være på scenen i et eller andet omfang. Der bliver ingen tid til at få sig et hvil - ligesom Gander ikke kunne hvile!

I kan glæde jer til en hjertevarm og menneskenær forestilling - om hvordan vi kan finde hinanden, når det føles som om at jorden er ved at splittes ad…

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!