Næste sæsons forestilling

2018-08-02 18:00
Kære alle!
 
Efter en lang ventetid, kan vi nu endelig løfte sløret for næste sæsons forestilling. Den er fyldt med ”KÆRLIGHEDSTID” og samtidig er der store problemer med at få betalt ”HUSLEJE”. Forestillingen blev også spillet af Musicaliber i 2008...

Så, hvis du ikke allerede har gættet det, så spiller Musicaliber Aalborg den prisvindende musical ”RENT”, i sæsonen 2018/2019 på Det Hem’lige Teater fra 9. – 23. marts 2019.
 
Musicalens historie:
Jonathan Larson har skabt historien, inspireret af Puccinis opera ”La Bohème”, om det barske bohemeliv i 1990’ernes New York i et miljø præget af unge, håbefulde kunstnere som ikke passer ind i samfundet.

Efter musicalen havde sin Broadway-premiere i 1996 blev ”RENT” hurtigt en succes, og den blev filmatiseret i 2005. ”RENT” har opnået status af at være en klassiker og den er stadig aktuel den dag i dag.

Musicalen, der er gennemkomponeret, rummer kendte musicalhits som ”La vie Bohéme” og ”Seasons of love”.
 
Musicaliber glæder sig til, endnu en gang at skulle arbejde med denne smukke og rørende musical klassiker, og vi håber på at mange vil tilmelde sig de kommende auditions.

Hold øje her på hjemmesides hvor du snart kan læse mere om forestillingen. Snart vil du også kunne læse mere om audition. Tilmeldingen til audition vil også snart her på hjemmesiden. Audition finder sted søndag den 9. og søndag den 16. september 2018.
Musicaliber Aalborg | CVR: 20401338 | Istedgade 32, st. tv., 9000 Aalborg - Danmark | formandmusicaliber@gmail.com