Stephen Sondheims "Company"

 Opført af Musicaliber Aalborg på Det Hem'lige Teater, Marts 2006.

Årets Musicaliber Aalborg forestilling i 2006 var Stephen Sondheims humoristiske musical "Company". Sondheim, såvel som "Company" er relativ ukendt i Danmark så Musicaliber Aalborg pådrog sig opgaven at rode bod på dette ved at opsætte "Company". I ønsket om en mere "intim" teateroplevelse valgte vi at spille på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

"Company" handler om Robert som er 35 år og travl Manhattan-single – ja, i hvert fald ugift, i modsætning til vennerne, hvis koner alle er vilde med ham, og så har han for tiden tre kærester. Vennerne har travlt – med deres egne forhold og specielt med Roberts; han kunne sikkert have giftet sig med Kathy – men hun spurgte ham ikke, og nu står han så der, på kanten – skal han tage springet med risiko for at ende som vennerne, er det dét værd? Er tosomheden så vigtig, for med tre kærester har man da alt hvad man kan ønske – eller hvad?

"Company" var en tror udfording både i forhold til de mange rene skuespilscener samt komplicerede sange og korsatser. Men med hjælp fra et dygtigt instruktørteam med Anne-Marie Varberg som instruktør, Camilla Hyttel som sanginstruktør, og Katrine Oppenlænder som koreograf, kom det hele til at fungere på et højt niveau.

 Sondheims svære musik kom også til at lyde fantastisk med Musicalibers til dato største orkester på 10 mand under kyndig ledelse af Jens Larsen.

 Fotograf: Anders Rikard Jensen

Slideshow:

Musicaliber Aalborg | CVR: 20401338 | Rendsburggade 20, 2. 1, 9000 Aalborg - Danmark | formandmusicaliber@gmail.com